23948sdkhjf

Ny madpris hylder det nordiske køkken

Prisen skal være med til at styrke den fælles nordiske madidentitet og kultur samt øge interessen for nordisk mad uden for Norden.
Seks nordiske landbrugsorganisationer lancerer i dag den første fælles nordiske fødevarepris, Embla.

Prisen skal være med til at styrke den fælles nordiske madidentitet og kultur samt øge interessen for nordisk mad uden for Norden.

Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

Prisen, der som den første uddeles på tværs af alle de nordiske lande, sætter fokus på råvarer, fødevarer, produktionsmetoder samt de professionelle, der står bag det hele.

Prisen er blevet etableret for at få delt viden og erfaringer fra alle de nordiske lande og er støttet af Nordisk Ministerråd.

Andreas Buchhave, der er chefkonsulent ved Landbrug & Fødevarer og projektleder på den nye nordiske madpris, Embla, siger:

- Vi har så meget godt i Norden. Smagfulde råvarer og rigtig meget innovation blandt madprofessionelle. Og når vi deler de gode historier, får vi allesammen endnu mere af det gode. Prisen er også udtryk for, at vi i dag har en nordisk madkultur, som vi kan være stolte af.

Embla indeholder syv priser, hvor hvert af de nordiske lande selv sørger for at finde nominerede til hver kategori.

Der er blevet nedsat en national jury i hvert land, og der vil også være en fælles nordisk jury, som afgør, hvem af de nominerede, der skal vinde Embla-priserne.

De syv kategorier til Embla-prisen 2017 er:

Årets madhåndværker
Årets råvareproducent
Årets mad til mange
Årets madkommunikatør
Årets maddestination
Årets madiværksætter
Årets mad til børn og unge

Det er muligt at indstille til Embla fra 14. marts til 17. april 2017.

Indstillingsblanketterne for de syv kategorier findes på goderaavarer.dk, hvor interesserede også kan læse mere om den nye nordiske madpris, Embla.

Prisen er opkaldt efter den første kvinde i nordisk mytologi.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.55